Andelsboligforeninger

Er det nødvendigt med en professionel administrator?

 

Der stilles i dag store krav til styring og rapportering fra en andelsboligforening eller ejerforening. Det er vores erfaring, at hovedparten af medlemmerne af foreningen, og dermed også bestyrelsen, ofte ikke har de nødvendige forudsætninger eller viden for at leve op til lovgivningens krav.

 

Det er ganske logisk– det har man ikke som f.eks. lærer, sygeplejerske, tømrer, butiksansat eller… Og lovgivningen ændres ofte. Som professionel administrator har vi fingeren på pulsen; vi samarbejder med statsautoriseret revisor, og sammen tilbyder vi at tage hånd om administrationen af din andelsboligforening.

Administration andelsboligforening

 Andelsboligforeninger

 

Med de senere års mange politiske initiativer inden for området, er det ikke blevet lettere at administrere andelsboligforeninger. Og Folketinget arbejder med flere ændringer i år.

 

Målet med de mange ændringer er blandt andet at sikre andelshaverne, og ligestille andelsboliger med ejerlejligheder.


Mange af ændringerne stiller store krav til administrator; med baggrund i flere års erfaringer og en løbende videreuddannelse inden for området tilbyder vi alle aspekter inden for administration af andelsboligforeninger, herunder:

 

  • Opkrævning og afstemning af boligafgift og forbrug
  • Rykkerprocedurer og eksklusioner
  • Salg af boliger - vi har et glimrende samarbejde med ejendomsmæglere
  • Vurderinger
  • Vedligeholdelse og udvikling af foreningen og ejendommen
  • Finansiering
  • Forsikring
  • Byggeprojekter- og rådgivning
  • Bogføring og opstilling af regnskab til revision
  • Vejledning af bestyrelse
  • Oprettelse af hjemmeside og Facebook-gruppe for foreningen

Overvejer du at købe en andelsbolig - spørg os til råds

 

En andelsbolig er et glimrende alternativ til andre boligformer. Desværre har vi i de senere år kunnet læse om andelsboligforeninger, som går konkurs, og det kan afholde nogle fra at købe en andelsbolig.

 

Nova Forvaltning tilbyder køberrådgivning, hvis du overvejer andelsbolig som din boligform. Med mange års erfaring fra administration af andelsboligforeninger er vi helt klar over, hvad vi skal se efter, så du ikke køber "katten i sækken".

 

Kontakt os gerne, så gennemgår vi sammen den forening, som du overvejer at blive en del af. Vi ser blandt andet på:

 

  • Hvilken finansiering har foreningen?
  • Er finansieringen fremtidssikret, så der ikke senere kommer ubehagelige overraskelser i form af stigning i boligafgiften?
  • Er der udarbejdet en konkret plan for den løbende vedligeholdelse, og er der afsat    tilstrækkeligt med penge?
  • Hvordan er vurderingerne af foreningens andelsboliger, realistiske eller for høje - eller for lave?
  • Er prisen på den udbudte andelslejlighed realistisk, i forhold til markedet og området?
  • Har foreningen en professionel administrator?
  • Lever foreningens regnskaber op til kravene i lovgivningen?

 

Der kan også være andre forhold, som du måske ikke lige studser over, men som vi vil få øje på, og som bør afklares eller ændres.

Pris kr. 1.000,00 inkl. moms pr. lejlighed / forening.

Kontakt os gerne - så aftaler vi en tid til en uforpligtende snak.

Nova Forvaltning ApS

Marskvej 27

4700 Næstved


Tlf.: +45 4140 4000

E-mail: mail@nova.dk

Åbningstider:


Mandag til torsdag  8.30 til 16.00

Fredag 8.30 til 14.00


Møder udenfor åbningstid efter aftale.

Nova Forvaltning 2019  -  Copyright @ All rights reserved